Castle Rock Lady Day 

Brun makreltabby hun født 19/3 2004
Her er Lady Day, som i virkeligheden hedder Finke. Finke blev oprindeligt solgt som avlskat til nogle venner, men da de besluttede at skære ned, blev vi tilbudt Finke tilbage, og vi tøvede ikke et øjeblik med at sige ja.

Finke er en rigtig dame, som bruger oceaner af tid på at soignere sig og ordne manicure, så hun altid ser bedst muligt ud. Vi synes også, at hun ser godt ud; hun har arvet nogle af de bedste træk fra sin familie. Hvis Finke selv bestemte, ville hun have killinger hele tiden. Hun elsker at passe dem, og hun er en fantastisk mor. Men nu må hun altså nøjes med at passe andres killinger, og det gør hun med ildhu.

Finke bærer nonagouti og blotchedtabby, og måske fortynding, hvorfor hendes genotype ser således ud: AaD-iissTtbwwoo. Som alle vores avlsdyr er hun testet negativ for cMyBPC3-mutationen.

Far: EC Castle Rock Voyager
Mor: Guldfakse’s Wilma Mankiller

Stamtavle i PawPeds

Sidste nyt


Vores klubber & forbund
Mere om Maine Coon